Slam er et terningespil, hvor det gælder om at finde en taber og ikke en vinder. Spillet Slam er for 2-8 deltagere. For at I kan komme i gang med at spille Slam skal I bruge papir, blyant og 3 terninger.
Spilleregler til Slam
Formål med spillet: At slå et forudbestemt nummer så ofte som muligt og hermed nå 15 point så hurtigt som muligt, så man kan komme ud ad spillet.
Sådan spiller man: Find ud af, hvem som skal begynde. Han/hun kaster først én terning for at afgøre slaget ”slam” i spillet (nummeret som alle skal forsøge at slå).
Hver gang man har tur, skal man kaste alle terningerne og bliver ved med at slå igen hver gang man slår en ”slam” scorer man 1 point. Så snart man laver et slag, hvor ingen af terningerne viser en ”slam” så går turen videre til næste spiller.
Eksempel: 3 er ”slam” i dit første slag slår du en 3’er og fåret point. Du kaster igen og slår endnu en 3’er og får hermed et ekstra point. I dit tredje slag slår du ikke en 3’er og turen går nu videre til næste spiller. D fik altså 2 point i alt.
Hvis to terninger viser ”slam” så kaldes det en ”lille slam” og man scorer fem point. Husk at man skal scorer præcist 15 point for at komme ud af spillet. Hvis man har 14 point og slår en ”lille slam” så går turen videre til næste spiller.
Hvis alle tre terninger viser en ”slam” kaldes det for ”Grand Slam” og man opnår med det samme 15 point uanset, hvor mange point man havde i forvejen. Man går herefter ud af spillet. Når der kun er én deltager tilbage i spillet, er det slut og vedkommende erklæres for taber.